onsdag den 18. september 2013

Lynlås og foer

Ret mod ret - læg lynlåsens retside mod stoffets retside. Jeg satte et par nåle i, så stoffet og lynlåsen ikke blev forskudt, og samtidig kunne jeg vende lynlåsen og tjekke om den sad rigtigt.

 Foret sys i efter begge siderne af lynlåsen er syet. Denne gang er det forets retside mod lynlåsens vrangside. Sæt igen nåle i, vend og tjek om det er rigtigt.
I stedet for flade penalhuset/tasker syede jeg hjørnerne "af", så taskerne får lidt højde. Jeg syede 3 cm ud fra begge sider af midten. Ved dog tasken med retsiden udad først, hiv foret og hjørnet ind og mål hvor høj tasken skal være. Hold fast i stoffet der hvor der skal sys ind. Mål med en lineal ud fra syningen, tegn en streg og sy hjørnet af.
 
 
     

fredag den 6. september 2013

Optimal problemløsning eller upraktisk pengemaskine?

Hvad er godt håndværk og design?

Design var i mange år noget meget abstrakt, hvor jeg troede, der skulle en kunstakademisk uddannelsen til, før man kunne udtale sig om det. Men i forbindelse med mit højskoleophold opdagede jeg, at design kunne være forskellige udtryk, som signalerede forskellige budskaber. Siden har jeg ikke beskæftigede mig meget med begrebet design og håndværk - troede jeg. Men med tanker på, hvor tit jeg har stået over for valget mellem den billige Ikea reol og fx den kvalitets prægede Aage Bruun og søn reol, som i øvrigt ikke koster mange hundrede kroner mere end Ikea, så har design og godt håndværk fyldt mere, end jeg umiddelbart var bevidst om.

Fornylig var jeg på besøg hos min veninde, og vi står og gør klar til aftensmaden. Grundet mine ringe madlavningsevner bliver jeg degraderet til snitning, borddækning og vandfyldning. Jeg står og skal fylde en karaffel med vand, og mens vandhanen løber på fuld tryk, støder jeg ind i det, jeg vil definere som dårligt design! Det skal blive et større projekt end først antaget, at fylde den karaffel med vand. For i modsætning til en almindelig brugbar vandkaraffel fra fx Rosendahl, hvor vandet hældes i foroven, så skal man på denne karaffel skrue bunden ud og fylde vandet i nedefra. Det er umiddelbart heller ikke et problem, hvis man kender sin karaffel og ved, at det er sådan den fungerer. Men da låget foroven oven i købet ikke slutter 100% til, falder det naturligvis af så snart vandet rammer låget, og dermed fosser vandet lige igennem karaflen, meget upraktisk! Det viser sig, at samtidig med, at man fylder vandet i fra bunden, skal man holde låget fast, så ikke vandet løbet igennem, men den egentlige prøvelse kommer, da man skal skrue bunden på igen. På randen til total irritation balancere jeg den 1½ kg tunge og tynde karaffelhals i den ene hånd, (meget koncentreret om ikke at tabe låget, så vandet fosser ud igen) og det upraktiske låg som skal påføres karaflen i den anden hånd!  Efter et par forsøg, et par bandeord og alt for meget vandspild får jeg fyldt karaflen helt med vand og skruet låget ordentligt på.
Det var jo ikke et problem af fatal karakter, at fylde den karaffel, men det var alligevel så tilpas irriterende, at vi kun drak den ene kande vand, fordi designet af karaflen var så upraktisk, at jeg ikke gad fylde den igen. Jeg opdagede i den forbindelse, hvordan designets betydning spiller en rolle for noget så hvert dagsagtigt som at fylde en vandkaraffel.

Efter at have læst et par artikler om det gode design og håndværk, er der specielt én tanke og definition, som står klarest og tydeligst: ”Kort og godt handler design om at finde optimale løsninger på et givne behov og problemer” (Anne-Louise Sommer, Håndværk NU, nr. 2, 2013) Hvis vi vender tilbage karaflen og kigger på den i tilblivelses fasen, så er der nok blevet lagt mere vægt på det æstetiske udtryk og symbolværdien frem for funktionen af karaflen. Målet med en vandkaraffel må vel i princippet være en beholder til vand. Den skal være let at skænke fra, og dermed ikke være alt for tung samt leve op til hverdagens rutiner, som kræver en nem, hurtig og enkelt håndtering af genstanden i forbindelse med opfyldning, sænkning og rengøring, hvilket den tidligere omtalte karaffel ikke kan leve op til. Der kan dermed ikke sættes flueben ud for et brugbart og optimalt design af denne karaffel. Men om den består på kommunikations og symbolværdi skal jeg lade være usagt, men i forhold til funktionen burde producenterne revurdere designet og finde på en smartere og mere brugbar løsning. Karaflens æstetiske udtryk står også i skyggen af dens ubrugelige funktion, så selvom det visuelle og æstetiske i karaflen var godkendt, fejlede den så meget på funktionen, at jeg faktisk ikke kan huske, hvordan den så ud. Det kan ikke nytte noget, at der kun bliver tænkt i det æstetiske udtryk, hvis funktionen udebliver, og samtidig får man nok heller ikke solgt en funktionel genstand, hvis det gør ondt i øjnene at se på den. Derudfra kan jeg konkludere at funktion, udtryk og kommunikation er tre gensidig vigtige komponenter, når der tales om design. Nok kan der ligges mere vægt på et ene end det andet, men det skal ske i betragtning af genstandens formål og målgruppe.
Ydermere kan godt design og håndværk specificeres ned til bæredygtighed i form af genbrug og naturlige kvalitetsprægede materiale, flere øjne og meninger i designprocessen samt perfektionismen omkring udførelsen af håndværket.

Fortsættes…




torsdag den 5. september 2013

Inspiration og idé til praktikken

Jeg var i dag torsdag d. 5. september vikar i sløjd i en 5. klasse på Korsager skole. Det var elevernes 5. gang med sløjd, og de var langt om længe kommet igang med at arbejde i træ. Deres første projekt er en slange på ca. 25 cm af mahonie og fyrtræ. Projektet indebærer savning, slibning, filning, optegning, limning og finpudsning med sandpapir.


 Her er billeder fra timen


1. Træet saves ud. 


2. Der skal bruges tre stykker tre i målene: 25 cm i længden, 3 cm i bredden og 1,5 i højden. To i mahonie træ og et i frytræ 


3. Slib de flade sider som skal limes mod hinanden, så ikke der opstår "luft huller" efter tørningen.




4. De slibede flader limes sammen med fyrtræet i midten og de to mahonie på hver sin side. Limen må gerne løbe ud over siderne, så vi er sikre på, at der er lim på hele fladen


5. De limede træstykker holdes og presses sammen i op til 1½-2 timer så limen når at tørre inden man arbejder videre.


6. Når limen er tør finder/laver man en skabelon og tegner den op på træets plane side
OBS! Den plane side høvles til inden man tegner!



7. Slangens files til med en halvrund fil 8 grov. Det er vigtigt, at der files vandret, så ikke slanges bliver skæv. Børnene ser så kede ud, når slagens er skæv og de skal starte forfra!





8. Når de grove former er filet til, files de skarpe kanter af med den runde side af filen. 


9. Til sidste pudses slangen med sandpapir kornstørrelse 100 (groft) til størrelse 600 (fint) og afslutningsvis får den lidt madolie over det hele.